BILLUND: Corona-dykket i turismen kommer til at koste dyrt for vandforbrugerne i Billund Kommune, hvor både Billund Lufthavn, Legoland og Lalandia har været ramt på omsætningen. Det har indirekte også Billund Spildevand, som i stedet vil opkræve mistede indtægter på tre mio. kr. fra de øvrige vandforbrugere.
- Vi har ikke andre muligheder end at hæve spildevandstaksten med tre kr. pr. kubikmeter, svarende til næsten ni pct. Det er relativt meget, men vi har ikke andre valg, siger økonomiansvarlig Randi Hovgård fra Billund Vand & Energi til Danvas magasin, Danskvand.
De lovgivningsmæssige regler er, at pengene skal kræves ind i 2021, hvor den nuværende reguleringsperiode udløber. Ellers bortfalder retten til at dække underskuddet ind via spildevandstaksten. Paradoksalt at regler, som skal sikre stabile og lave priser, tvinger prisen til at tage et større hop end ellers, mener Danva.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.