dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

"Tudetosset": DD-ordfører vil have minister ind i sag om sosu-skole

Danmarksdemokraterne kritiserer regeringens uddannelsesudspil for at ramme skævt.
12. SEP 2024 12.45

NORDDJURS: Sosu-skolen i Grenaa møder støtte fra Danmarksdemokraterne i sin kritik af regeringens uddannelsesudspil, der vil omfordele midler mellem forskellige uddannelsesinstitutioner for at styrke udkantsskolerne.

Børne- og undervisningsordfører Karina Adsbøl (DD) er ligeledes kritisk over for udspillet, der vil true Randers Social- og Sundhedsskoles afdeling i Grenaa. Udspillet sigter mod at styrke skoler i landkommuner med øget tilskud, men afdelingen er registreret i Randers, hvilket betyder, at den ikke kan få det nødvendige støtte. Resultatet kan blive et årligt tab på 3,25 millioner kroner, hvilket ifølge skolens direktør, Lisbeth Hvid Christensen, vil forværre problemerne med at tiltrække elever og dermed sosu-assistenter i området. Det skriver TV2 Østjylland. 

Adsbøl kalder regeringens tiltag "tudetosset" og vil have ministeren ind i sagen.

- Det her skal vi selvfølgelig have lavet om på, og det kommer jeg også til at tage op med ministeren, siger hun til mediet. 

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) erkender, at modellen ikke rammer præcist på hver eneste skole.

- Det er derfor korrekt, at netop sosu-skolen i Randers ikke får forlænget deres udkantstilskud. Det skyldes, at Danmarks Statistik betragter Randers som en provinsby og ikke for eksempel en landkommune, udtaler ministeren.

Han tilføjer, at skolen vil være omfattet af en overgangsordning til og med 2028 for at afbøde konsekvenserne.

Formand for Danske Erhvervsskoler og Gymnasiers lederforening Allan Kortnum mener, at regeringens udspil flere steder rammer skævt.

- Det er et regeringsudspil med gode intentioner, men der er nogle rådne æbler i kurven. Der er en vis tilfældighed, som der skal ryddes op i, siger han.

lgn

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tudetosset-dd-ordfoerer-vil-have-minister-ind-i-sag-om-sosu-skole

GDPR