dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Trivselsmålinger er et godt redskab

En ny publikation giver lederne gode råd om den vigtige vej fra tal til trivsel
24. MAJ 2012 6.27

KØBENHAVN: Næsten alle offentligt ansatte har prøvet at udfylde spørgeskemaer om, hvordan de trives på arbejdspladsen. Siden 2008 har kommuner og regioner skullet gennemføre den slags målinger mindst hvert tredje år.

Når målingen er færdig, modtager hver enkelt leder typisk en rapport. Og så begynder de svære spørgsmål at melde sig: Hvad er det for budskaber, der gemmer sig i de mange tal og grafer? Hvordan får vi talt om resultaterne på arbejdspladsen? Og ikke mindst: Hvor og hvordan skal vi sætte ind for at forbedre trivslen? Det er baggrunden for den nye publikation Få mere ud af trivselsmålingen, som Væksthus for Ledelse udgiver i dag. 

- Vi har mere end nogensinde brug for medarbejdere, der trives og yder deres bedste i jobbet. Trivselsmålinger er et vigtigt redskab til at fastholde fokus på trivsel, men det kræver dygtige ledere, der følger målingen op med både dialog og handling, siger Sine Sunesen, direktør i KL og formand for Væksthus for Ledelse.

Ifølge en undersøgelse, der omtales i publikationen, er medarbejderne generelt mere tilfredse i organisationer, der gennemfører trivselsmålinger - men kun hvis målingerne bliver fulgt ordentligt op. Uden opfølgning risikerer en trivselsmåling med andre ord at gøre mere skade end gavn.

bi

Publikationen bygger på samtaler med en lang række ledere, HR og arbejdsmiljøkonsulenter. Den er gratis og kan bestilles på lederweb.dk/trivsel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/trivselsmaalinger-er-et-godt-redskab

GDPR