Triplemandat bliver fortid, Jerkel dropper regionsråd

KORT NYT13. JAN 2020 15.39

SJÆLLAND / GREVE: Byråds-, regionsråds- og folketingsmedlem Brigitte Klintskov Jerkel (K) er nu efter godt tre år med tre mandater moden til at opgive det ene, nemlig medlemskabet af Regionsråd Sjælland. Pladserne i Greve Byråd og i Folketinget beholder hun, men triplemandatet - landets eneste - er snart fortid.

Overvejelser hen over jul og nytår har ført hende frem til en beslutning om ikke at genopstille til Regionsråd Sjælland ved KV21, og da Brigitte Klintskov Jerkel i forvejen har orlov fra regionsrådet, giver det ikke mening at holde formelt fast i mandatet, siger hun til sn.dk. Afløseren under orloven, Ellen Knudsen (K), der også er byrådsmedlem i Stevns, bliver dermed også permanent regionsrådsmedlem valgperioden ud.

Det var daværende folketingsmedlem Brian Mikkelsens (K) udnævnelse til erhvervsminister i november 2016, der bragte det daværende byråds- og regionsrådmedlem Brigitte Klintskov Jerkel ind i Folketinget som midlertidig medlem. Efter hendes genvalg til både by- og regionsråd ved KV17 blev hun permanent folketingsmedlem da Brian Mikkelsen forlod politik i sommeren 2018, og ved FV19 blev hun genvalgt til Folketinget i egen ret.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt