dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Til venstre Brigitte Klintskov Jerkel, til højre Ellen Knudsen
Folketinget og Konservative

Ministerskifte veksler triple­mandat til to dobbeltmandater

Omfordeling af pladser i Folketing, regionsråd og to byråd fra tre til en person og en til en anden. Nu to til hver
25. JUN 2018 11.25

SJÆLLAND / GREVE / STEVNS: Den nu forhenværende erhvervsminister Brian Mikkelsens (K) farvel til politik betyder nu, at hans afløsers triplemandat bliver vekslet til to dobbeltmandater. Brigitte Klintskov Jerkel (K) har haft folketingsmandatet midlertidigt, men er nu sikker på at beholde det frem til næste folketingsvalg, og derfor afgiver hun sit sæde i Regionsråd Sjælland, skriver Jyllands-Posten.

Dog kun midlertidigt, fordi pladsen i Folketinget netop kun er sikker frem til det folketingsvalg, der kommer inden for mindre end et år, mens pladsen i regionsrådet gælder frem til og med 2021, ligesom hendes plads i Greve Byråd gør det. Sidstnævnte beholder hun sammen med folketingsmandatet.

Det gjorde hun også i foregående valgperiode, da hun kom i Folketinget ved Brian Mikkelsens udnævelse til minister, men dengang afgav hun sin regionsrådsplads. Det blev dog nulstillet ved KV17, så Brigitte Klintskov Jerkel siden nytår har  været indehaver af både den plads, pladsen i Folketinget og pladsen i Greve Byråd.

Pladsen i Regionsråd Sjælland tilfalder førstesuppleant Ellen Knudsen, der var regionsrådsmedlem i de to første valgperioder af regionens eksistens og før da amtsrådsmedlem i Storstrøms Amtsråd. Hun er tillige byrådsmedlem i Stevns siden KV17 efter en pause siden før kommunesammenlægningen.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ministerskifte-veksler-triple-mandat-til-to-dobbeltmandater

GDPR