BORNHOLM: Samsø, Læsø og Ærø kommer ikke til at kunne findes på årets deltagerliste til Folkemødet på Bornholm. De tre kommuners fælles båd med Balance i Danmark skal nemlig flyttes til ydermolen i Allinge, og det er ikke godt nok. Det oplyser Bornholms Tidende.
Ifølge kommunerne handler det om penge, og hvem der kan betale mest for pladserne. Ifølge Folkemødets kommunikationsansvarlige, Pelle Nybirk, skyldes det dog, at der skal være plads til flest muligt og at 'optimere den måde, som vi bruger pladsen på, så vi kan få plads til så mange som muligt', siger han til avisen. På Samsø er opfattelsen dog anderledes:
- Vi oplever helt klart, at beskeden var: Hvis andre kunne betale mere, skulle vi skubbes væk. Hvor er det kortsigtet! Hvor er det u-folkeligt, og hvor er det dog fattigt, at økonomisk grådighed nu dræber den ånd, der engang var på Folkemødet, skriver Ruth Lange (S), byrådsmedlem på Samsø, i en mail til Bornholms Tidende.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.