
KØBENHAVN: Tommy Petersen (R), der overtager rollen som politisk leder for De radikale i København efter Anna Mee Allerslevs exit, fortæller, at han endnu ikke ved, om De Radikale i København får en ny spidskandidat i stedet for Anna Mee Allerslev, eller om han selv bliver spidskandidat ved KV17. Han vil gerne være spidskandidat – men det vil to andre også.
De Radikale i København finder først deres nye spidskandidat fredag, skriver partiet på sin hjemmeside. Første næstformand for Radikale Venstre i København Anne Eskildsen oplyser, at kandidater på partiets liste alle har mulighed for at byde ind som spidskandidater. Det skal de gøre inde torsdag formiddag.
Uanset hvad partiet beslutter, vil Anna Mee Allerslev fortsat være øverst på stemmesedlen hos De Radikale, fordi kandidatlister ifølge loven er bindende, når de først er blevet indleveret. Ud over nummer 2 på listen Tommy Petersen har også nummer tre på den radikale liste, Mie Nyegaard, meldt sig i spil over for Politiken. Ligeledes Annette Thaulow har meldt sit kandidatur.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.