
Af Lærke Cecilie Lindegård, [email protected]
Hvert år opdateres og udkommer Kraks blå håndbog med biografier af personer, der markerer sig med en ekstraordinær og positiv indsats på deres arbejdsfelt. Og i år 2012 er 312 nye personer – 193 mænd og 119 kvinder – blevet optaget i bogen, heriblandt tre borgmestre:
Michael Ziegler (K) fra Høje-Taastrup Kommune, Ninna Thomsen (SF), Sundheds- og Omsorgsborgmester i Københavns Kommune og Jørn Pedersen (V) fra Kolding Kommune.
Desuden er forhenværende viceborgmester i den tidligere Otterup Kommune og nuværende formand for Foreningen Landsbyerne i Danmark, Carsten Abild (V) også udnævnt.
Ministre i Blå Bog
Regeringsskiftet i 2011 har også sat sit præg på de nyoptagne – både finansminister Bjarne Corydon (S), udviklingsminister Christian Friis Bach (R), social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Mette Gjerskov (S) og handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) er at finde i det gigantiske opslagsværk.
Inden for det offentlige Danmark er blandt andet direktør Betina Hagerup fra Erhvervsstyrelsen, lektor og debattør Lars Hovbakke Sørensen, formand for Etisk Råd Jacob Birkler og direktør for Psykiatrifonden Vibe Klarup Voetmann blandt de udkårne.
Blå Bog udkom første gang i 1910 og er i dag Danmarks mest citerede håndbog.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.