I 2023 blev det besluttet at udbrede et såkaldt traumefokuseret behandlingstilbud (TF-CBT) til landets børnehuse målrettet børn i alderen 6-17 år, der har været udsat for seksuelle overgreb eller vold.
Nu viser en ny evaluering fra Vive positive resultater.
Blandt andet kan behandlingsmetoden nedbringe PTSD-symptomer, symptomer på angst og depression og bidrage positivt til børnenes psykiske trivsel, lyder det. TF-CBT er en terapiform, der kombinerer principper fra kognitiv teori, adfærdsteori og familieterapi.
Evalueringen viser også, at behandlingen er godt implementeret og forankret i de danske børnehuse og af samme grund kan betragtes som et landsdækkende tilbud, men også at der fortsat er et uudnyttet potentiale for øget anvendelse.
- At nogle børn bliver udsat for vold og overgreb er noget af det værste, jeg kan forestille mig. De skal selvfølgelig have god hjælp, og derfor er jeg glad for at se, at den traumefokuserede terapi - som nu findes i alle børnehuse i Danmark - virker og viser gode resultater, siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S). Hun fortsætter:
- Af den grund skylder vi også børnene at bruge indsatsen. Derfor håber jeg, at alle landets kommuner vil benytte det her tilbud, når de har med børn at gøre, som har behov for traumefokuseret behandling på grund af overgreb.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












