AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Topuniversitet vil dele byers data

Eliteuniversitetet MIT i USA er gået sammen med Deloittes DataUSA-projekt for at give lettere adgang til informationer om jobs, boforhold, demografi og uddannelse i forskellige byer.

7. APR 2016 9.58

Byerne sejler i data. Nogle steder har man så meget information om borgerne i byen, at man knap ved, hvordan man skal strukturere det. Derfor kan det også være svært for almindelige borgere at vide, hvor man skal lede efter information om sin by – og hvis man endelig finder informationen, er det ikke altid nemt at vide, hvordan den skal læses. Det skriver CityLab.

I USA skal det nu være nemmere for NGO’er, borgere og andre interesserede at finde og bruge data om landets større byer med et projekt, som eliteuniversitetet Massachusetts Institute of Technology lancerede mandag 4. april i samarbejde med Deloitte. Projektet hedder DataUSA og kortlægger alle amter, byer og stater i USA. Ved hjælp af visualiseringer gør siden det nemt at få overblik over alt fra økonomiske forhold, sundhedstilstande, demografi og uddannelsesniveauer.

– Siden adskiller sig fra andre, fordi dataen her ikke præsenteres på den måde, som den indsales, men på den måde, den bliver brugt, siger hjemmesidens bagmand Cesar Hidalgo.

Folkene bag siden håber, at både journalister, virksomheder, lærere og embedsmænd vil få glæde af siden, der ud over at præsentere data også udvælger facts og datasæt, som er værd at bide mærke i.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/topuniversitet-vil-dele-byers-data

GDPR
Topuniversitet vil dele byers data