Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Tolv minutter mere er forældet tankegang

DEBAT Det kan aldrig blive et selvstændigt mål at arbejde mere, men derimod at arbejde på en smartere vis, så man kunne arbejde mindre og få fri tid til reel personlig og intellektuel udvikling og gøre sig nogle tanker, skriver Lars Helleskov Engelbrektsen
27. APR 2011 6.00

Af Lars Helleskov Engelbrektsen

Politikken om de tolv minutter er dybt gammeldags og uden forbindelse til og forståelse for det arbejdsmarked, vi har i dag, hvor kun ca. to-trediedele af den beskæftigede del af befolkningen leverer et stykke arbejde, der forudsætter tilstedeværelse, fysisk.

Mange job kræver, at man er der for patienter, børnehavebørn, skolebørn, plejehjemsbeboere. Eller kræver, at man er tilstede for at passe en maskine og betjene et stykke værktøj og levere et kundebesøg og dække en åbningstid. Men meget arbejde og jobs kræver ikke tilstedeværelse og kan klares uanset tid og rum, stort set.

Vi skal ikke nødvendigvis være mere tilstede, f.eks. 12 minutter mere om dagen. Man kunne også ligesågodt sige 12 minutter mindre om dagen. Det gør ingen forskel for mange af os, der er såkaldt symbolanalytikere og/eller kreative hjerner henhørende til den kreative klasse, ifølge Richard Florida. Videnarbejdere kan man kalde dem/os. Vi arbejder på en eller anden vis altid og hele tiden. Vi kunne sikkert arbejde 12 minutter mindre om dagen, uden at det gjorde nogen forskel.

For det er ikke længden af en arbejdsdag, der definerer output/outcome. Et tilfredsstillende output/outcome kan præsteres - på gode dage - på få timer, andre dage ikke indenfor en otte timers arbejdsdag eller for så vidt en 12 timers arbejdsdag. På dage hvor de kreative alligevel ikke er inspirerede og ikke kan levere, kan de ligesågodt gå hjem. Eller måske sidder de hjemme i privaten og arbejder og så bør de gå en tur og finde fornyet kreativitet. Og falder en gåtur indenfor de 12 minutter mere om dagen og må regnes med til arbejdstiden?

Aldrig fri
Man er næsten altid kreativ, som kreativ, og har på den vis aldrig fri. Det er en gave fra Vorherre, men også en belastning. Belastende altid at få ideer, som man ikke kan nå at omsætte. For omsætning af ideer tager tid og en hverdag fra 8.00 til 15.24 (som ganget med 5 giver 37 timer pr. uge) er ikke den rette ramme for den slags mennesker. Eftersom det ikke er det, må de ikke bures inde mellem 8.00 og 15.24 hver dag, men i stedet havde frie rammer.

Frie fugle skal have frie rammer og ikke et jernbur. Det er svært at være fri i et bur. At bure den slags mennesker inde 12 minutter ekstra pr. dag er dybt tåbeligt. Kun politikere der stadig befinder sig i industrisamfundet og ikke den moderne og post-industrielle og postfordistiske tidsalder, kan foreslå noget sådant.

Vi kan sikkert arbejde langt mindre end vi gør, hvis vi i stedet for at arbejde overvejende alene, arbejdede sammen, indgik i partnerskaber eller prioriterede vores tidsanvendelse eller bare prioriterede hvad der var vigtigt og ikke vigtigt. Det kan aldrig blive et selvstændigt mål at arbejde mere, men derimod at arbejde på en smartere vis, så man f.eks. kunne arbejde mindre og få fri tid til reel personlig og intellektuel udvikling og gøre sig nogle tanker. Kigge ud af vinduerne, som sikkert på nogle arbejdspladser er matterede.


Ledelseskonsulent og cand.scient.adm. Lars Helleskov Engelbrektsen er bl.a anmelder på dknyt