Der er behov for massive investeringer i energirenovering af kommunale bygninger.

Det konkluderer Dansk Industri på baggrund af en analyse, der viser, at over 60 procent af landets skoler, rådhuse, jobcentre, sportshaller og andre kommunale bygninger har dårlig isolering, utætte vinduer og et højt varmeforbrug.

Landet over har 17.969 kommunalt ejede energimærkede bygninger energimærke D, E, F eller G, viser analysen. Det svarer til 64 procent. Hertil kommer, at knap hver fjerde kommunale bygning opvarmes med gas. Det er i alt cirka 7.000 kommunale bygninger.

En bygning med energimærke G bruger cirka 20 gange mere energi end en tilsvarende med energimærke A.

Værst i hovedstadsområdet og på Bornholm

DI konstaterer, at det for kommuner som for alle andre med naturgas er en hasteopgave at få skiftet til fjernvarme, varmepumpe eller anden varmekilde. Når man alligevel er i gang, er det oplagt i samme ombæring at skifte vinduer, isolere osv., siger branchedirektør Anders Stouge, DI Byggeri.

- Vi står midt i en energikrise, og vi har samtidig et mål om, at vi skal skære 70 procent af Danmarks CO₂-udledning frem mod 2030, så er det ikke hensigtsmæssigt, at kommunerne har tusindvis af bygninger, der ikke kan holde på varmen.

I Midt- og Vestjylland er det cirka halvdelen af alle kommunalt ejede bygninger, der har energimærke D til G, mens det på Bornholm og i hovedstadskommunerne er henholdsvis 82 og 71 procent.

Disse kommuner har størst andel med energimærke D-G:

Samsø
Albertslund
Fredensborg
Rødovre
Bornholm
Sønderborg
Rudersdal
Hørsholm
Odense
Lyngby-Taarbæk

Disse kommuner har lavest andel med energimærke D-G:

Struer
Ikast-Brande
Viborg
Vordingborg
Skanderborg
Mariagerfjord
Syddjurs
Silkeborg
Ringkøbing-Skjern
Randers

Gas på Sjælland

Det er i Nordsjælland og i Region Sjælland, at gasopvarmning er mest udbredt. Dragør, Holbæk, Lyngby-Taarbæk, Stevns og Allerød topper, alle med over 70 pct. af bygningerne med gasfyr. Til gengæld ejer 12 kommuner slet ingen gasopvarmede bygninger, nemlig Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Odder, Lemvig, Lolland, Langeland, Bornholm, Ærø, Samsø, Fanø og Læsø.

DI mener, at der bør være et krav om en årlig energirenoveringsrate på minimum tre procent af de kommunale bygninger, ligesom der er for de statslige.

- Det bør være en bunden opgave for politikerne på Christiansborg at tage stilling til efter valget. Der er simpelthen alt for mange skoler, rådhuse, jobcentre, sportshaller og andre kommunale bygninger, der fyrer for gråspurvene, siger Anders Stouge.

Find analysen og tal for de enkelte kommuner her.

To ud af tre kommunale bygninger har højt energiforbrug