MIDTJYLLAND : / SJÆLLAND: Det midtjyske regionsrådsmedlem Marianne Karlsmose (KD) stiller nu op til Folketinget i Ringkøbingkredsen, oplyser hun til DK Nyt. Hun erstatter dermed byrådsmedlem i Ringkøbing Kristian Andersen (KD), der med 10.890 personlige stemmer i Vestjyllands Storkreds ved FV19 var tæt på at give partiet et kredsmandat. Han fik med 5.068 flest personlige stemmer i Ringkøbingkredsen, men har besluttet at holde sig til kommunalpolitik.
Karlsmose, der var landsformand fra 2002-2005, sidder i det midtjyske regionsråd i sin anden periode. Hun blev valgt som folketingskandidat uden modkandidat af 35 fremmødte partimedlemmer.
Fra regionsrådet på Sjælland er Helle Laursen Petersen (K) ifølge sn.dk enstemmigt valgt af de to konservative bestyrelser i Kalundborgkredsen, der rummer Odsherred og Kalundborg kommuner. Hvis der kommer en modkandidat, skal hendes kandidatur endeligt afgøres på en fælles generalforsamling 6. april. Ved FV19 var Jesper Wienmann Hansen kredsens kandidat. Han blev fjerde stedfortræder i Sjællands Storkeds, hvor Naser Khader fik et kredsmandat og Brigitte Klintskov Jerkel et tillægsmandat.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.