
FAABORG-MIDTFYN: Den ene bevilling går til Faaborg-Midtfyn Kommune, som får en halv mio. kr. til projektet 'Faciliteter under forandring', oplyser ministeriet i en pressemeddedlelse.
I projektet undersøges hvordan man bedst muligt sikrer liv og aktiviteter i idrætshaller, herunder ikke mindst dem der er placeret uden for byerne. Mere specifikt skal det undersøges, hvordan kommunen mest effektivt tildeler støtte til idrætshaller og boldbaner decentralt.
- Befolkningens idrætsvaner har ændret sig, men idrætsfaciliteterne er ikke nødvendigvis fulgt med i denne udvikling - det gælder især på landet. Derfor bliver det spændende at se, hvad der kommer ud af projektet 'Faciliteter under forandring'. Jeg håber på ny viden, som også kan bruges andre steder end i Faaborg-Midtfyn Kommune, siger Bertel Haarder.
Den anden bevilling går til Institut for fremtidsforskning og Landdistrikternes Fællesråd, som sammen er bevilget 330.000 kr. til projektet 'Livet på landet'.
Projektet har til formål at generere nye forestillinger om 'det gode liv på landet', bl.a. ved at undersøge, hvilke forventninger og drømme, lokalbefolkninger og beslutningstagere har til livet på landet, så der kan formidles positive modsvar til den ofte negative debat på området. Derudover skal der gennemføres en analyse af, hvilke udviklingstendenser, der vil påvirke livet på landet de næste 10-15 år.
- Historier fra det såkaldte udkantsdanmark har ofte en meget negativ klang. Jeg håber, at informationsprojektet her kan være med til at nuancere den debat, så de positive visioner og forestillinger om at bo på landet også får lov til at træde frem, siger Bertel Haarder.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.