dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

To nye direktører til Kerteminde

Claus Lade og Anders Bjældager kommer fra henholdsvis Syddansk Erhvervsskole og Slagelse Kommune
3. JUL 2018 9.27

KERTEMINDE: Kerteminde Kommune ansætter Claus Lade og Anders Bjældager som direktører, oplyser kommunen.

Claus Lade kommer fra en stilling som vicedirektør på Syddansk Erhvervsskole, SDE. Her har han haft ansvaret for den samlede administration; haft ansvaret for at realisere SDEs nye vækststrategi og har gennemført en omfattende digitalisering af administrationen.

Forud for har han været partner og rådgivningschef i BDO og har været direktør i og medejer af konsulentvirksomheden Incitare. I både BDO og Incitare har Claus arbejdet med strategi, organisation og ledelse i danske kommuner.

Den anden direktørstilling bliver besat af Anders Bjældager, der er økonomi- og digitaliseringschef i Slagelse Kommune, hvor han har været ansat siden 2008. Inden da har han haft konsulentjob i KL, Region Hovedstaden og Frederiksborg Amt.

Claus Lade bor i Højby ved Odense,  Anders Bjældager Sorø. Begge tiltræder stillingen 1. august.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/to-nye-direktrer-til-kerteminde

GDPR