Borgernes Parti har udpeget tre nye FT-kandidater, heriblandt to byrådsmedlemmer. Det oplyser Lars Boje Mathiesen på Facebook.
I Jammerbugt er det John Bjerg, som har været løsgænger siden han forlod Nye Borgerlige i marts 20223.
Han dannede efter udmeldelsen den lokalpolitiske vælgerforening Vores Jammerbugt, som nu har ændret navn til Vendelbo-Listen Jammerbugt. I slutningen af april annoncerede John Bjerg til mediet LigeHer.nu, at Vendelbolisten stiller op til KV25. men at man endnu ikke har en færdig liste med kandidater klar.
Vendelbolisten Jammerbugt er i samarbejde med Vendelbolisten i Hjørring, som har en plads i byrådet i Hjørring.
Borgernes Parti har ligeledes fundet en af sine tre FT-kandidater i byrådet i Fredericia.
Her er det Karsten Byrgesen, medlem af Borger Listen og tidligere medlem hos Dansk Folkeparti, Moderaterne og Nye Borgerlige, som bliver ny FT-kandidat. Karsten Byrgesen sidder ligeledes i Regionsrådet for Region Syd for Borger Listen.
Karsten Byrgesen fortæller til Fredericia Dagblad, at han forsat kommer til at stille op for Borger Listen, som ha selv har stiftet, til KV25:
- Borgernes Parti og Borgernes Liste står for det samme: sund fornuft.
Åben for flere tidligere NB'er
Lars Boje Mathiesen påpeger selv på Facebook, at de tre nye kandidater alle har en fortid i Nye Borgerlige, ligesom han selv.
"Der var også rigtig mange gode mennesker i NB. De her tre er nogle af dem," skriver Lars Boje Mathiesen i sit opslag.
Han holder døren åben for, at flere tidligere NB-medlemmer kan blive en del af det nye parti:
"Vi oplever at mange både almene medlemmer og organisationsfolk fra NB rækker ud og spørger om de kan være med i Borgernes Parti, selvom de har været i NB? Ja, I er selvfølgelig velkommen allesammen, sålænge I er enige i det poltiske."
Lars Boje Mathiesen genbekræfter i en SMS, at partiet ikke stiller op til KV25, og at nye FT-kandidater derfor ikke kommer til at repræsentere partiet lokalt.
"Vi kommer ikke til at stille op til KV25. Vi er så nye, at vi lige venter en omgang. Det gælder hele landet. Vi fokuserer lige nu på næste folketingsvalg", lød det i februar i et mailsvar til JydskeVestkysten fra partiets politiske konsulent Viviane Ellasofie Karlsen.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.