dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Borgmester Holger Schou Rasmussen (S)
Carsten Bundgaard, Ritzau Foto.

To borgmestre måtte læse i avisen om olie- og gasplaner

Energistyrelsen opfordret til borgermøde på Lolland om olieboring og fracking
25. AUG 2017 10.42

LOLLAND / GULDBORGSUND: Lolland-borgmester Holger Schou Rasmussen (S) var sammen med borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten) fra Guldborgsund tirsdag til møde i Energistyrelsen. Her blev de orienteret om hollandske Nail Ressources’ ansøgninger om olie- og gasudvinding på Lolland-Falster. Og Holger Schou Rasmussen (S) er glad for orienteringen, som havde været savnet:

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Lolland Kommune synes, vi skulle være hørt om planerne langt tidligere, end det var tilfældet. Vi kunne læse om risikoen for fracking i aviserne. Når det er sagt, så er jeg også rigtig glad for orienteringen, vi nu har fået i Energistyrelsen, siger Holger Schou Rasmussen, som understreger, at orienteringen dog ikke rokker ved hans modstand mod planerne:

- Olieboringer i al almindelighed og fracking i særdeleshed er i modsætning til alt det, som Lolland Kommune står for. Fremtidens energi er grøn, vi er i Lolland Kommune med helt fremme i den grønne omstilling, og jeg har svært ved at se noget, der spiller dårligere samme med den grønne omstilling og satsning end netop boring efter olie.

En af konklusionerne efter tirsdagens møde er også, at der under alle omstændigheder er et stort behov for oplysning. Holger Schou Rasmussen foreslog derfor Energistyrelsen, at styrelsen afholder et borgermøde på Lolland om sagen, et forslag som borgmesteren oplevede, at styrelsen tog til sig.

- Der er rift efter Lollands undergrund. Det er ikke mange år siden, man ville deponere atomaffald hos os. Det blev heldigvis ved truslen, og det håber jeg også er tilfældet denne gang. Men uanset om man er for eller imod, så kan alle parter kun vinde ved at blive oplyst, ved at få at vide, hvad der er op og ned, og hvad tidsplanen er. Jeg er glad for, at man lyttede til det ønske i Energistyrelsen, slutter Holger Schou Rasmussen.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/to-borgmestre-matte-laese-i-avisen-om-olie-og-gasplaner

GDPR