dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Hans K. Sønderby (DF)

Tidligere radikal lokalpolitiker i comeback i Esbjerg - nu for DF

Hans K. Sønderby, der i 1990'erne sad i byrådet som radikal, stiller nu op til KV17 på Dansk Folkepartis liste
13. JUL 2017 9.02

ESBJERG: Der går som regel ikke en uge uden en partihopper i det kommunale landskab. Og de politiske holdningsskift plejer at følge genkendelige mønstre: Socialdemokrater går til Venstre eller SF, konservative går til NB eller LA, V-politikere er i denne periode fortrinsvis gået til LA, og flere frafaldne SF'ere ses hos Alternativet.

Radikale har i denne periode ikke fyldt i partihop-statistikken, og på dknyt har vi p.t. kun registreret rådmand Morten Jung, der forlod R til fordel for K på Frederiksberg.

Men i Esbjerg er der et bemærkelsesværdigt hop på tværs af den værdipolitiske akse, nemlig en tidligere radikal kommunalpolitiker, der nu stiller op for DF. Det er pensioneret ingeniør og embedsmand i Esbjerg Kommune, Hans K. Sønderby, der stiller op til KV17 for DF. Spidskandidat er Olfert Krogh.

Hans K. Sønderby var ifølge JydskeVestkysten De Radikales repræsentant i byrådet i 1990'erne til og med 1997. Han meldte sig ud af De Radikale i 1999 i protest mod partiets kurs i udlændingepolitikken.

Hans K. Sønderby er - også på dknyt - kendt for Esenet-sagen, som endte i Højesteret i 2013. Sagen handlede om, at Esbjerg Kommune solgte Esenet og Kabel-TV til TDC i 2006 for 265 mio. kr. Sønderby mente ikke, det var lovligt og krævede sin andel af hvile-i-sig-selv virksomheden på godt 8.800 kr. udbetalt, hvilket han ikke fik ret i ved nogen af retsinstanserne. 

DF er i øjeblikket ikke repræsenteret i Esbjerg Byråd. Partiets to indvalgte medlemmer fra KV13, Freddie Madsen og Kim Madsen - far og søn - meldte sig begge ud af DF efter en personstrid kort efter valget og repræsenterer deres egen udbryderliste, Liberalt Folkeparti.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tidligere-radikal-lokalpolitiker-i-comeback-i-esbjerg-nu-for-df

GDPR