dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Tidligere omsorgshjælper dømt for overgreb på anbragt dreng

En kvinde havde ansvaret for at passe autistisk dreng på institution. Nu er hun dømt for overgreb mod ham.
31. AUG 2023 12.50

En 26-årig kvinde straffes med betinget fængsel i fire måneder for at have forgrebet sig flere gange på en autistisk 13-årig dreng, som hun passede på en midtjysk døgninstitution. Det har en dommer ved Retten i Herning afgjort torsdag.

Den tidligere omsorgshjælper er dømt for at have befølt drengen flere gange til udløsning, ligesom hun har fået drengen til at føre sine fingre ind i hendes kønsorgan. Kvinden har undervejs i sagen erkendt sig delvist skyldig.

Men det var ikke noget, hun pressede ham til, lød det under sagens første retsmøde. Det har heller ikke været anklagerens opfattelse, at drengen er blevet tvunget til noget. Tværtimod har drengen virket som om, at han var glad for den nu dømte kvinde, siger anklageren torsdag.

- Men det er alderen på drengen og magtforholdet mellem de to, der betyder noget her, understreger han.

Dommeren har i strafudmålingen lagt vægt på netop den 13-åriges videoforklaring. Den blev torsdag afspillet for lukkede døre.

Den 26-årig kvinde frakendes også retten til at arbejde med børn under 18, der er anbragt på en institution. Frakendelsen gælder i to år. Heller ikke i sin fritid må hun i den periode beskæftige sig med børn. Kvinden har modtaget dommen.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tidligere-omsorgshjaelper-doemt-for-overgreb-paa-anbragt-dreng

GDPR