Tidligere landsformand for Kristendemokraterne Marianne Karlmose genopstiller ikke til næste regionalvalg i 2025 og er derfor i gang med sin sidste periode i Region Midtjylland. Dermed forlader hun også dansk politik helt. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Marianne Karlsmose begrunder ikke stoppet, men langer ud efter regeringen.
- Vi er valgt til at træffe store og svære beslutninger og tager ansvar for liv og død. Men det bliver en rigtig vanskelig opgave, når vi er lagt i økonomisk benlås af regeringen. Vi får flere og flere ældre, medicinudgifterne er stigende, vi har inflation, og vores sygehuse kæmper med store underskud, men regionerne bliver ikke kompenseret for de stigende udgifter, og dermed kan det ikke hænge sammen, siger hun til dagbladet.
Marianne Karlsmose blev valgt til regionsrådet i Region Midtjylland første gang i 2017 og er lige nu det eneste regionsrådsmedlem for Kristendemokraterne. Hun har over to omgange været landsformand for partiet, først fra 2002 til 2005 og siden fra maj 2022 til kort efter valget i november samme år, hvor partiet ikke kom over spærregrænsen. Hun trak sig som formand med en anbefaling, at partiet burde droppe ambitionen om at komme i Folketinget for i stedet at fokusere på kommunal- og regionalpolitik. Den anbefaling blev nedstemt af hovedbestyrelsen.
/ritzau/cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.