dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Tidligere departementschef træder ind i havnebestyrelse i Frederikshavn efter kaos

Alle fire erhvervsudpegede medlemmer af bestyrelsen trak sig som følge af uenighed om strategien. Nu er afløserne næsten på plads. Karsten Dybvad, der bl.a. er tidligere departementschef i Statsministeriet er blandt navnene.
17. NOV 2023 11.31

FREDERIKSHAVN: En noget speciel situation udspillede sig i september i bestyrelsen i Frederikshavn Havn. Således trak samtlige bestyrelsesmedlemmer, som ikke var enten medarbejderrepræsentant eller politisk udpegede, sig fra deres plads i havnens bestyrelse i løbet af få dage. 

- Når vi nu går af tidligere, end vi havde planlagt, så hænger det sammen med strategien fremadrettet - altså hvordan man driver en havn kommercielt. Og så er der en uenighed om, hvad der er fortroligt og ikke fortroligt på havnen, forklarede afgående bestyrelsesformand Bo Uggerhøj i september til Nordjyske, hvor han dog understregede, at han ikke vil smække med døren, men skilles i god ro og orden.

Nu har den tilbageværende bestyrelse så fundet afløserne. Det mest iøjnefaldende navn blandt de nye medlemmer må siges at være Karsten Dybvad, der er økonom og bl.a. tidligere departementschef i Statsministeriet og tidligere adm. direktør i Dansk Industri. Derudover bliver Pia Ankerstjerne, som direktør på Martec i Frederikshavn samt Poul Knudsgaard, tidligere direktør på MAN site Frederikshavn, en del af bestyrelsen.

Det sidste bestyrelsesmedlem vil først blive offentliggjort på næste uges byrådsmøde i Frederikshavn, hvor byrådet også formelt vil godkende den nye bestyrelse, oplyser havnen i en meddelelse.

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tidligere-departementschef-traeder-ind-i-havnebestyrelse-i-frederikshavn-efter-kaos

GDPR