
På Bornholm tog 71-årige Thomas Thors (S) over som borgmester, da Winni Grosbøll (S) pludselig ville stoppe og have job i det civile. Han havde erfaringen fra den tidligere Rønne Kommune fra 1996-2003 og igen i den sammenlagte regionskommune fra 2003-2005 og medte sig også som mulig spids til KV21.
Den udpegning er dog ikke på plads endnu, og i TV2 Bornholm foreslår S-kasserer Henning A. Jensen nu tidligere MF Claus Larsen-Jensen som spids, så politikeren, der også har siddet i EU-parlamentet, har nu ifølge TV2 Bornholm kastet sig ind i valgkampen.
Derefter gav miljøminister Lea Wermelin (S), der også er valgt på øen, Thors sin fulde støtte, hvilket Bornholms Tidende gav overskriften Wermelin kårer Thomas Thors som ny leder. Siden fulgte en enig S-byrådsgruppe - ni ud af 23 - med en entydig opbakning til Thors i bornholm.nu med ordlyden, at han blandt andet "er en erfaren, ordentlig og ærlig politiker, som vi er stolte af".
I Faaborg-Midtfyn er Ole Pedersen, der efter at være vraget som V-spids meldte sig ud af Venstre og ind i Lokallisten, nu ifølge Fyens Stiftstidende også listens spids. Han er lærer og fodboldtræner og for tiden listens eneste i byrådet.
I Egedal er Enhedslisten, der ikke stillede op ved KV17, nu klar med en en liste på syv navne, oplyser sn.dk. Spids er dagplejer og tillidsrepræsentant Helle Bovien.
I Køge har Kristendemokraterne, der ikke stillede op ved KV17, nu valgt Søren Gaarde som spids, oplyser sn.dk. I Greve stillede partiet ved KV17 Eva Guldfred op. Hun fik 54 stemmer og er spids nu igen.
I Næstved er der ifølge Enhedslisten anmeldt et valgforbund mellem EL, R, SF, og ALT. De har i dag henholdsvis to, to, en og nul pladser i byrådet. Ved KV17 var SF i valgalliance med S, men er nu gået sammen med de mindre støttepartier til S-borgmester Carsten Rasmussen.
EL, R og ALT var ved KV17 også i et stort valgforbund med fem små lister: Kristendemokraterne (72), Morten Nalepa (60), Næstvedpartiet (190), Børnenes Parti (222) og Bedre Skoler - Bedre Fremtid (68). Listernes stemmetal i parentes. Der skulle i snit 1.481 stemmer til en byrådsplads, og mens R med 3.057 stemmer selv fik nok til sine to pladser, fik EL med 2.156 sit andet mandat via valgforbundet. ALT fik 470.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.