THISTED: Gennem de sidste ni måneder - siden marts måned - har byrådet arbejdet intenst med de udfordringer, som både et faldende børnetal og en stram økonomi har givet.
Børne- og Familieudvalget har hele foråret arbejdet med forskellige forslag, og hen over sommeren blev det samlede byråd involveret. I august sendte byrådet et forslag til den nye struktur i offentlig høring, med henblik på at involvere borgene og få en bred og saglig debat, hvor alle parter fik mulighed for at blive hørt.
I løbet af den otte uger lange høringsperiode, er der i alt kommet 89 høringssvar fra både forældre, skolebestyrelser og institutioner, som har været i spil i det ændrede strukturforslag.
Onsdag kunne processen så afsluttes med byrådets vedtagelse af ny struktur for skole- og dagtilbudsområdet.
Det indebærer, at i alt tre skoler, fire skoleafdelinger og fire børnehaver bliver lukket. Samtidig oprettes en ny skole, i stedet for to af de lukkede skoler. Derudover sker der en række tilpasninger på flere andre skoler.
Ændringer på skoleområdet træder i kraft fra 1. august 2011, mens ændringerne på daginstitutionsområdet allerede træder i kraft fra 1.april 2011 eller snarest.
Thisted Kommune har et faldende børnetal. Derfor vil skolevæsenet få 100 færre elever hvert år frem mod skoleåret 2014/15. Rammebesparelsen for skole- og dagtilbudsområdet er på i alt 13,6 mio. kr.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.