THISTED: Forslaget om et 150 meter højt tårn med et prisskilt på 70-90 mio. kr. vakte begejstring på et møde i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Thisted, skriver Nordjyske. Ifølge oplægget skal tårnet ligge i nærheden af Besøgscenter Østerild og på den måde være med til at trække endnu flere besøgende til området.
- Det her ville være et godt supplement til for eksempel Nationalpark Thy, Besøgscenter Østerild og Hanstholm Bunkermuseum. Samtidig ville det være med til at promovere Thisted Kommune som klimakommune, siger udvalgets formand Esben Oddershede (V).
Oplægget er, at kommunen kommer til at stå som projektansvarlig i etableringsfasen, og beløbet hovedsageligt skal søges hjem fra private investorer og fonde. Ifølge Oddershede vil det være oplagt at spørge de store vindmøllefabrikanter Siemens og Vestas samt DTU, der jo i forvejen kører Besøgscenter Østerild, men samtidig at skulle finde 20-25 pct. af prisen i kommunalt regi.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.