dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Terrorsympatisør mister statsborgerskab

KORT NYT
1. JUL 2015 13.38

Boghandleren fra Brønshøj, Said Mansour, fratages sit danske statsborgerskab for blandt andet at have opfordret til terror. Det har Østre Landsret besluttet onsdag. Desuden idømmes Mansour fire års fængsel og udvises efter udstået straf. Det vil i praksis formentlig betyde, at han vil komme til at leve på tålt ophold i Danmark. Mansour har støttet terrorisme, har opfordret til drab på navngivne personer og overtrådt straffelovens såkaldte racismeparagraf, fastslog landsretten i sidste uge. En del af de ulovlige ytringer er sendt via e-mail og slået op på Facebook. Samtidig er 55-årige Mansour ifølge landsretten skyldig i at fremme terror ved at udbrede tre bøger af den omstridte prædikant Abu Qatada.

I retten har Mansour gjort det tydeligt, at han netop frygter en udvisning til Marokko:
- Jeg bliver henrettet, har han sagt om landet, der ønsker ham udleveret.Hans forsvarer, Thorkild Høyer, siger efter dommen, at man nu vil forsøge at få sagen for Højesteret:
- Vi vil først og fremmest have omstødt fratagelsen af statsborgerskabet og udvisningen, men vi vil også have en mildere straf, siger han til Ritzau.

Det er første gang i dansk retshistorie, at en lovovertræder fratages det danske pas. Det er anden gang, at Mansour dømmes for at have fungeret som en slags pr-mand for terrorisme. I 2007 fik han tre år og seks måneders fængsel for at opfordre til terror.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/terrorsympatisoer-mister-statsborgerskab

GDPR