
To drenge på henholdsvis 15 og 16 år har erkendt, at det var dem, der satte ild til Vemmelev Skole i efterårsferien. Det oplyser Kim Brønnum, der er politikommissær i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Drengene blev i sidste uge sigtet for at stå bag branden, der førte til store skader på skolen.
- Vi anser sagen som opklaret og har ikke mistanke om, at der var flere, der var med, siger Kim Brønnum.
Politikommissæren ønsker ikke at oplyse, om drengene går på skolen, eller hvordan branden blev stiftet. Han siger, at branden kan skyldes drengestreger, der er gået galt. Politiet fik anmeldelsen om branden 15. oktober klokken 22.24. Brandslukningsarbejdet stod på i løbet af natten, hvor det lykkedes at minimere skaderne.
Alligevel forsvandt en hel længe i flammerne.
Branden skete i efterårsferien. Efter feriens afslutning måtte flere elever undervises i andre lokaler.
Ingen kom til skade i branden.
Vemmelev Skole har omkring 450 elever og er placeret cirka ti kilometer sydvest for Slagelse. Drengene er ikke under den kriminelle lavalder, hvorfor de med al sandsynlighed vil blive retsforfulgt for deres gerninger.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.