SLAGELSE: Samarbejdet mellem Slagelse Kommune og Team Danmark har stået på siden 2016, men det får sin ende til næste år. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Organisationen har et samarbejde med i alt 23 såkaldte elitekommuner. En ny strategi højner imidlertidig kravene til kommmunerne, og derfor ryger Slagelse ud af samarbejdet.
Den nye strategi har et særligt fokus på niveauet og potentialet i de prioriterede klubmiljøer i elitekommuneaftalerne.
Det betyder, at Team Danmark fremover har fokus på at indgå samarbejder med kommuner, hvor der som minimum er tre-fem prioriterede klubmiljøer med en talentmasse og en kvalitet i talentarbejdet, der gør det sandsynligt, at der udvikles atleter til højeste internationale niveau ved EM, VM og OL i discipliner støttet af Team Danmark.
Ærgerligt
Formand for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget Troels Brandt (R) fortæller, at han og resten af udvalget er ærgerlige over Team Danmarks beslutning. Han har derfor inviteret organisationen på besøg for at blive klogere på beslutningen, og hvad kommunen selv kan gøre i fremtiden.
- Udvalget er selvfølgelig ærgerlig over Team Danmarks beslutning, men et kommende besøg kan understøtte, hvordan vi evt. kan komme tilbage, såfremt der måtte være politisk og lokal opbakning fra klubberne og eliteboardet til dette, siger han.
- Alternativt vil mødet kunne tjene som løftestang i en måske kommende kommunal model, som kan fungere uafhængigt af Team Danmark på kommunale principper, fortsætter Troels Brandt.
Den nuværende aftale udløber 31. december i år.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.