Tæskehold idømt fængsel og udvisning for vold på bosted

KORT NYT9. DEC 2019 15.35

ODENSE: Fire unge mennesker er blevet dømt for vold af særlig farlig karakter mod to pædagoger på et bosted på Tyrsbjergvej i det nordvestlige Odense. Det skriver Fyens Stiftstidende. 

Overfaldet skete, da de fire ville hente en 13-årig dreng, som havde ringet til en af de fire, da han mente, at han havde været udsat for en særlig hård behandling af en af pædagogerne. De fire unge mænd ankom derfor maskeret og slog de to pædagoger med blandt andet et baseballbat. 

Episoden fandt sted den 21. august. Tre af de fire har fået ubetinget fængsel mellem halvandet år og seks måneders fængsel, mens den fjerdes situation skal omkring Retslægerådet til vurdering af, om han er egnet til almindelig fængselstraf. To af de dømte er desuden blevet dømt til udvisning af landet. 

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt