Tåbeligt at styre efter irrelevante mål-tal - som IKU-indikatoren

Af Curt Sørensen

Kommunerne udliciterer for lidt. Det mener regeringen. Samme melding kommer fra Dansk Industri. Fra den borgerlige tænketank Cepos. Og en lang række andre organisationer af borgerlig observans er enige.
Kommunerne kan sparer masser af skattekroner ved at udlicitere flere opgaver til private virksomheder. Sådan lyder påstanden.

Derfor skal kommunerne nu presses til at udlicitere flere opgaver. Det sker bl.a. via aftalen mellem regeringen og KL. Parterne har nemlig aftalt et samlet mål for kommunernes konkurrenceudsættelse. Den såkaldte IKU-indikator skal i 2010 udgøre 26,5 pct.

Det er forståeligt, at regeringen - og dens borgerlige støtter - ud fra en rent ideologisk og liberalistisk tankegang ønsker mere udlicitering. Den offentlige sektor er jo pr. definition for stor, set med deres optik. Og da den private sektor - igen pr. definition - er mere effektiv, giver det god mening at kræve flere opgaver løst i den private sektor.

Ortodoks ideolog
Der er blot et stort men. Hvis man ikke er ortodoks ideolog, giver det ikke god mening.

Ud fra en pragmatisk tilgang er udlicitering nemlig ikke et selvstændigt mål. Her er udlicitering et blandt flere redskaber. Og det er meningsløst at påstå, at et redskab i sig selv er godt. Det afhænger nemlig af, hvilken opgave der skal løses. Og hvordan redskabet skal bruges.

I mange situationer kan udlicitering være hensigtsmæssigt. I Svendborg Kommune har vi netop valgt at outsource vores serverdrift og vores klienthåndtering på IT-området. Det var der flere grunde til. Opgaveløsningen var ikke tilfredsstillende og vi forudså rekrutteringsproblemer og dermed problemer med at opretholde et tilstrækkeligt fagligt miljø. Faglige og driftsmæssige overvejelser pegede derfor mod en konkurrenceudsættelse. Så det gjorde vi. Den viste efterfølgende, at vi sparede penge ved at udlicitere frem for at løse opgaven selv.

Men der kan - som alle ved - gives masser af skrækeksempler på, at udlicitering ikke er et mirakelmiddel. Da København kommunes udliciterede deres lønadministration havnede de i et sandt mareridt. I Albertslund overvejer man netop nu en form for insourcing af lønadministrationen. Og i mange af landets kommuner bokser jobcentrene med følgevirkninger af brug af anden aktør.

Konklusion er derfor klar. Der er ikke nogen klar konklusion!

Alligevel har KL - som nævnt - været med til at fastlægge et mål for kommunernes konkurrenceudsættelse. Det undrer jeg mig over.

Strider mod decentral styring
For det første er KL forhåbentlig ikke styret af ortodoks liberalistisk ideologi. For det andet strider aftalen imod de ti principper for decentral styring. Disse principper skulle netop være med til at sikre kommunerne et decentralt ledelsesrum og metodefrihed. Og for det tredje kan der gives mange eksempler, at det går galt når man ophøjer et middel til at være et selvstændigt mål.

Lad mig give et par eksempler.

I Svendborg Kommune ligger vores IKU-indikator på 18,7 pct.  - klart under målsætningen i regeringsaftalen.

Svendborg Kommune er samtidig en af de få kommuner, der har et rent kommunalt ejet kraftvarmeværk. I byrådet er der meget bred politisk enighed om, at kraftvarmeværket bør sælges. Ikke af ideologiske grunde. Men fordi driftsmæssige, faglige og økonomiske hensyn tilsiger det.

Bruttodriftsudgifterne på værket er på ca. 56 mio. kr. (IKU-indikatorens nævner), mens der på art 4.5 og 4.9 er udgifter på ca. 30 mio. kr. (IKU-indikatorens tæller).
Et salg af værket har derfor den perverse effekt, at kommunens IKU-indikator falder til 18,2 pct.
Svendborg Kommunes bidrag til at overholde KL-aftalen skulle derfor være at fastholde værket i offentligt regi!

Samtidig har et stort flertal i byrådet besluttet, at vi vil lægge Svendborg Affald over i et selskab. Det vil betyde, at vi opnår nogle synergieffekter i samarbejde med Svendborg Vand A/S. Men en sådan omdannelse af Svendborg Affald til et selskab betyder, at vores IKU-indikator falder til 18,0 pct.

Irrelevante måltal
Vi er med andre ord nået til en klar konklusion. Det er direkte tåbeligt at styre efter irrelevante mål-tal.

Min opfordring til KL er derfor: Kære KL, stå fast på de ti principper for decentral styring. Giv kommunerne metodefrihed. Tro på, at vi træffer fornuftige valg, der er båret af saglige og relevante hensyn.

Med det udgangspunkt, kan der sagtens laves brede og holdbare løsninger i kommunerne.

Så kan vi overlade den ortodokse ideologi til regeringen og dens støtter.