AKTUELT:FV26Finanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

Syv ud af ti i Danmark må stemme ved folketingsvalget

Der bliver sendt valgkort ud til 4,3 millioner danske statsborgere op til folketingsvalget 24. marts.
2. MAR 2026 9.06

Når valgstederne åbner til folketingsvalget 24. marts, vil 4,3 millioner danskere have mulighed for at stemme.

Det skriver Danmarks Statistik i en pressemeddelelse.

Det svarer til cirka syv ud af ti indbyggere i Danmark.

Opgørelsen er beregnet med udgangspunkt i det nyeste befolkningstal, som er fra 1. januar 2026. De potentielle vælgere er personer, som havde dansk statsborgerskab ved årets begyndelse, og som er mindst 18 år på valgdagen.

For at være berettiget til at stemme ved folketingsvalg, skal man have dansk statsborgerskab og være myndig.

Af de 4,3 millioner stemmeberettigede er godt 224.000 førstegangsvælgere.

De fleste førstegangsvælgere er fyldt 18 år siden det seneste folketingsvalg, mens 8955 personer, som var myndige ved det seneste valg i 2022, har fået dansk statsborgerskab efterfølgende.

Førstegangsvælgerne udgør 5,2 procent af alle vælgere.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/syv-ud-af-ti-i-danmark-maa-stemme-ved-folketingsvalget

GDPR