dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Syv landkommuner i fælles Folkemøde-indsats

BORNHOLM: Vordingborg går på Folkemødet sammen med seks andre kommuner for at sætte fokus på udvikling og udfordringer i landistrikterne, oplyser den sydsjællandske kommune. Det sker i et fælles telt, hvor blandt andre borgmester Michael Seiding Larsen (V) skal deltage i en debat om, hvor langt man er kommet med at skabe et Danmmark i bedre balance.

Sammen med Sønderborg, Lolland, Guldborgsund, Langeland, Odsherred og Nordfyns kommuner samt Landdistrikternes Fællesråd og Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer deler Vordingborg telt på Folkemødet. Teltet, som kommer til at hedde Landdistrikternes Fællesskab, skal danne rammen om oplysning og debat om blandt andet udflytning af statslige arbejdspladser, vækst og udvikling i hele Danmark og iværksætteri uden for de største byer.

I teltet, som kommer til at ligge tæt på hovedscenen, kan de besøgende blandt andet møde borgmestre, organisationsfolk og medlemmer af Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer. Fra Vordingborg deltager uddover borgmesteren flere medlemmer af kommunalbestyrelsen samt kommunaldirektøren.

 

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/syv-landkommuner-i-faelles-folkemode-indsats

GDPR