dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Sygeplejerske-mangel lukker intensiv-senge i Horsens

KORT NYT13. SEP 2021 12.40

MIDTJYLLAND: Manglen på sygeplejersker mærkes på Regionshospitalet Horsens, hvor intensivafdelingen på de tyndest besatte dage er helt nede på en halvering af de otte sengeplader til kritisk syge patienter, skriver Horsens Folkeblad.

Lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard forklarer, at der er mange på barsel, der er langtidssygemeldinger og opsigelser. Den manglende kapacitet betyder, at når de mangler pladser, må den mindst syge transporteres til et andet hospital i regionen.

- Der er ikke regler eller grænser for kapaciteten på intensiv i forhold til at være et akuthospital, men antallet skal passe med de opgaver, vi får ind. Lige nu er kapaciteten i underkanten, og vi gør alt, hvad vi kan, for at få den op, siger Nils Falk Bjerregaard, der beskriver intensivafdelingen som en meget vagttung afdeling, fordi den er fuldt bemandet døgnet rundt.

ka