Når patienter klager, burde det give anledning til, at sundhedsvæsnet lærer af forløbet, så andre patienter ikke udsættes for det samme. Man skal lære af de fejl, som desværre sker. Men faktum er, at det langt fra altid sker, mener Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og FOA, som i et fælles udspil foreslår at gentænke hele patientklagesystemet.

Efter deres mening er systemet for komplekst, sagerne tager for lang tid, og de er udmattende for alle parter. Frygten for at ende i en klagesag skader den psykologiske tryghed blandt de ansatte og kan føre til, at man udøver "defensiv medicin", hvor man foretager medicinsk unødvendige behandlinger og undersøgelser på patienterne, advarer de.

- Det er bydende nødvendigt, at vi kaster et kritisk blik på hele indretningen af vores patientklagesystem. Når patienter klager, har systemet ofte et ensidigt fokus på at belyse, om der kan placeres et individuelt ansvar hos en enkelt sundhedsperson. Det tærer på medarbejderne, og det står i vejen for, at man i arbejdet tager de rigtige beslutninger - og det har derfor konsekvenser for patientsikkerheden i vores sundhedsvæsen, siger Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2021 var 14-16 måneder, og fire ud af fem klagesager rettet mod enkeltpersoner bliver afsluttet uden kritik af den enkelte.

Systemet eller personen

De tre fagforbund foreslår blandt andet, at alle klagesager bør starte som såkaldte forløbsklager, hvor man belyser det samlede forløb og den behandling, patienten har været igennem. Først hvis borgeren får ret i sin klage, kan der derefter startes en klage mod konkrete sundhedspersoner. På den måde kan man undgå, at fejl ses som den enkeltes skyld, selv om det ifølge de tre forbund ofte er organisationen og tilrettelæggelsen af arbejdet, der er skyld i mange fejl.

- Klagesystemet bør give bedre forudsætninger for, at behandlingsstedet kan følge op på uhensigtsmæssige instrukser og arbejdsgange - og lære af det. Alle klager bør derfor som udgangspunkt starte som klager over et samlet forløb, siger Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand i FOA.

Endelig vil de tre fagforbund øge dialogen om de fejl, der sker. Som systemet er i dag, har patienterne kun ret til en dialogsamtale om deres oplevelse med behandlingen, hvis de indgiver en formel klage. Men retten til en dialogsamtale bør en patient have, uanset om der i sidste ende indgives en klage eller ej. På den måde bliver patienterne hørt, behandlingsstederne kan få den nødvendige læring ud af forløbene, og graden af konflikt i klagesager kan holdes nede, mener de tre fagforbund.

De vil arbejde for, at forslaget til et bedre patientklagesystem bliver en del af en kommende sundhedsreform.

Sygehusansatte: Patientklagesystem skal gentænkes