SYDDJURS: Ifølge Avisen.dk er der en del sager i Syddjurs Kommune, hvor private jobfirmaer har stoppet sygedagpenge for sygemeldte. Og det er ulovligt, for sagsbehandlere fra de private jobfirmaer må ikke afgøre borgernes sager. Det vil sige, at de hverken må foretage de såkaldte partshøringer, lave indstillinger til afgørelser eller foretage selve afgørelsen.
Avisen.dk kan dokumentere flere sager, hvori sagsbehandlere fra de private firmaer har overskredet, hvad de måtte. I alle sager har det ført til, at borgeren har fået stoppet sine sygedagpenge, og i alle sager har borgeren klaget.
Borgmester i Syddjurs Kommune Kirstine Bille (SF) har indtil videre affejet kritikken.
lcl