SVENDBORG: Svendborg Kommune har etableret en virksomhedsrettet speed-service med en række medarbejdere fra vej-afdelingen, byggesagsafdelingen og Svendborg Event, så erhvervslivet hurtigt kan få afklaret spørgsmål.
- Idéen er, at de på en hurtig og fleksibel måde kan få afklaret de spørgsmål, som restauratører, cafeejere og andre måtte have i forbindelse med for eksempel ønsker om udeservering på et større areal end vanligt eller på helt nye områder i byen, siger direktør for Miljø og Teknik, Rikke Berg.
Medarbejderne håber på at kunne besvare spørgsmål med det samme eller inden for 24 timer. De holder til i Svendborg Events lokaler og har åbent for spørgsmål mellem kl. 10 og 12, hvor virksomheder kan ringe ind.
eo