
SVENDBORG: Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, De Konservative, De Radikale, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og løsgænger Rasmus Feldingbjerg Drabe har indgået aftale om Svendborg Kommunes budget for 2026 under overskriften "Fastholdelse af kernevelfærden uden nye besparelser". Dermed er hele Svendborg Kommunalbestyrelse med i aftalen.
I forligsteksten fremgår det, at det har været vigtigt for kommunalbestyrelsen, at overdrage et budget i balance til den kommende kommunalbestyrelse, og kommunens økonomi er inde i en positiv udvikling med stigende likviditet og faldende gæld.
Som en del af økonomiaftalen har Svendborg fået ca. 32 mio. kr. mere til øget velfærd, og kommunen har ligeledes fået et engangtilskud på 31,7 mio. kr.
Set i lyset af, at det ekstra finansieringstilskud fra staten er et engangstilskud, er forligsparterne enige om, at finansieringstilskuddet ikke fuldt ud kan omsættes til et varigt løft af kernevelfærden.
Trods stigende likviditet har kommunen ikke råd til at udnytte hele råderummet, og derfor er der foretaget prioriteringer for at få balance i budgettet.
Løft af servicerammen og ekstra finansieringstilskud udgør knap 64 mio. kr., og er medvirkende til, at budget 2026 ikke indeholder nye besparelser på kommunens velfærdsområder.
Forligsparterne har derudover været enige om, at råderummet primært skal anvendes til et løft af folkeskolen.
Udgifterne til børn med særlige behov har været stigende og der forventes derfor et merforbrug i indeværende periode. Forligspartierne er derfor enige om at tilføre skolerne 20 mio. kr. årligt fra og med 2026 til børn i udsatte postioner for at få et mere retvisende budget på området.
Læs alle artikler om kommunernes økonomi og budgetter for 2026 under temaet Budget 2026.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.