

ODSHERRED: Et enigt byråd står bag den nye budgetaftale, der tager højde for at kunne imødekomme behovet for løsninger efter Odsherred Forsyning, samtidig med at der arbejdes strategisk på at forbedre kommunens økonomiske situation, og nye visioner realiseres så som et nyt demenshus og børnekulturhus.
Helt konkret indeholder aftalen nye initiativer for 35 mio. kr. De nye initiativer er bl.a.:
- Der afsættes 4,3 mio. kr. til de markant stigende varmeudgifter i de kommunale institutioner og bygninger og gives varmehjælp til forsamlingshuse og klubhuse, der ligger inden for Odsherred Forsynings dækningsområde.
- Der afsættes ekstra 5,6 mio. kr. over de næste to år til reetablering af veje som følge af rekonstruktionen i Odsherred Varme. Inklusive de nye midler forventes den samlede udgift at blive 17,1 mio. kr.
- Der afsættes 3 mio. kr. til at videreføre og udvide kommunens erhvervsindsats. Fokus er blandt andet at tiltrække nye virksomheder, understøtte iværksætteri samt at styrke hjælpen til generationsskifte. Desuden skal den direkte erhvervsservice styrkes, bl.a. igennem fortsat reduktion af sagsbehandlingstiden på byggesager og det daglige samarbejde med virksomhederne, jævnfør anbefalinger fra Dialogforum for Erhverv og Turisme.
- Der afsættes 5,2 mio. kr. til at realisere visionen om et nyt demenshus. Demenshuset skal være med til at forbedre faciliteterne for kommunens demente borgere og pårørende og skal bygges inden for eksisterende rammer på Baeshøjgård.
Der laves et mindre kassetræk på 4,6 mio. kr. for at sikre et budget i balance og at likviditeten holdes indenfor den politiske målsætning.
Læs alle artikler om kommunernes økonomi og budgetter for 2026 under temaet Budget 2026.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.