DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Svendborg: Ny erhvervsklasse skal give elever fagligt løft

KORT NYT13. MAJ 2021 13.30

SVENDBORG: Børne- og Ungeudvalget i Svendborg Kommune har valgt, at der skal oprettes en kommunal erhvervsklasse. Det skal være et tilbud til elever, der bedre motiveres af en skoledag med færre fag, ugentlige praktikdage i lokale virksomheder og praksisundervisning på erhvervsskolerne. Det skriver kommunen. 

Erhvervsklassen vil være at finde fra skoleåret 2022/2023 og vil være for elever fra 8. og 9. klasse. Selvom klassen kun holder til på en af kommunens skoler, vil det blive én mulighed for elever i målgruppen på tværs af alle skoler. Indtil tilbuddet starter op om godt et år, vil et pilotprojekt blive sat i gang efter sommeren med en mindre erhvervsklasse. Tiltaget er en del af Svendborgs mål om at skabe et mangfoldigt læringsmiljø.

- Vi skal have attraktive tilbud til alle vores elever, og Erhvervsklassen vil give et fagligt og socialt løft til elever, der måske har mistet troen på egne evner. Erfaring har vist, at kombinationen af undervisning i færre fag kombineret med erhvervspraktik og tæt forældrekontakt giver eleverne mere selvtillid og samtidig karakterer der giver mulighed for at gå videre på en erhvervsuddannelse, siger Nanna Lohman, der er chef for Skole og Uddannelse.

mh