SVENDBORG: Enstemmige budgetaftaler er et særsyn i Svendborg, men i år er alle enige. Sidst det skete var for næsten tre hele valgperioder siden, i 2008.
Det, man er enige om denne gang, er dels at opretholde serviceniveauet på velfærdsområderne, dels at skubbe regningen for det foran sig. Den samlede udgiftsvækst er på 79 mio. kr., hvor servicerammen kun tillader en vækst på 30 mio. kr.
For at begrænse overskridelsen er der udstukket en spareramme på 5,4 mio. kr. til ældreområdet, det specialiserede børneområde og det specialiserede voksenområde, som det overlades til de respektive fagudvalg at udmønte. En anden spareramme på 27,2 mio. kr. ligger og venter på regnskabsresultatet for 2021 i et håb om, at det måske ikke behøver udmøntes fuldt ud.
Den overskridelse af servicerammen, der måtte komme af den samlede øvelse, skal "ses i sammenhæng med, at kommunen er vært for DGI-landstævnet i 2022, som ikke indebærer et permanent løft af kommunens serviceudgifter", hedder det forklarende i aftaleteksten, hvor det også henstilles, "at der overalt i kommunen udvises økonomisk mådehold, så et eventuelt regnskabsmæssigt merforbrug begrænses mest muligt".
Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, Venstre, SF, Enhedslisten, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti samt løsgænger Jens Munk (eks-DF). Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i byrådsmøde 12. oktober.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.