Styrelse fastholder påbud over for Grindsted Sygehus

KORT NYT23. DEC 2019 10.39

SYDDANMARK: I februar fik Grindsted Sygehus' medicinske sengeafsnit hård kritik af Styrelsen for Patientsikkerhed på grund af mangelfuld journalføring og mangel på stabile og sikre arbejdsgange. Sidenhen er dokumentationen fortsat ikke kommet i orden, og styrelsen fastholder derfor sit påbud over for Grindsted Sygehus. Det skriver JydskeVestkysten. 

Afdelingen i Grindsted har siden påbuddet igangsat en række tiltag for at få styr på dokumentationen. Det var dog ikke tilstrækkeligt ved det første gensyn. Styrelsen har siden bedt om at få tilsendt flere journaler for at vurdere situationen. Grindsted Sygehus har endnu ikke hørt tilbage for disse. 

- Det er heldigvis meget sjældent, at vi ser den slags påbud i regionen og endnu mere sjældent, at styrelsen opretholder et påbud. Det er meget alvorligt. Jeg glæder mig bare over, at det ikke er behandlingen af patienterne, der er noget i vejen med, siger næstformand i regionens sundhedsudvalg Kristian Nørgaard (V).

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt