HEDENSTED: Ser man på regnskabstallene i Hedensted for 2011, giver driften et overskud på 78,5 mio. kr. Efter betaling af anlæg, lån osv. giver det samlede resultat dog et minus på 28 mio. kr., oplyser kommunen.
- Økonomistyringen kører efter planen, forstået på den måde, at vi har styr på driften. Vi vidste også godt, at dette ikke var nok til at dække anlægsudgifterne. Her var - og er - planen at dække en del af udgifterne via kommunekassen. Så på den ene side har vi et flot resultat med et mindreforbrug på drift - på den anden side ser det skidt ud, for pengekasser er som bekendt ikke bundløse, siger borgmester Kirsten Terkilsen (V).
Gang i grundsalget igen
En af årsagerne til underskuddet er manglende indtægter. I 2011 er der eksempelvis solgt byggegrunde for 8,8 mio. kr., hvor forventningen var 21. Det har kommunen taget til efterretning ved at sætte grundpriserne ned.
Kommunens strategi har siden 2010 været at klare sig selv uden at satse på ændringer i udligningssystemet. I 2010 og -11 blev der sparet 80 mio. kr. og i efteråret 2011 blev der lagt en plan for 2013. Den er at finde yderligere 50. mio. kr. på det 2,3 mia. kr. store budget.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.