DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

Struer indfører tilskud til hjemmepasning

KORT NYT23. JUN 2021 15.22

STRUER: I Struer Kommune kan forældre se frem til muligheden for at blive betalt for at passe deres egne børn derhjemme. Dermed følger Struer bl.a. nabokommunerne Holstebro, Lemvig, Skive, Thisted og Morsø, der tidligere har vedtaget tilskud til hjemmepasning. Et af argumenterne for ordningen er muligheden for at trække flere borgere til kommunen. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Det var De Radikale, der stillede forslaget i byrådet, hvor det blev vedtaget tirsdag aften. SF har fra start været imod forslaget, mens Socialdemokratiet med borgmester Niels Viggo Lynghøj i spidsen har været splittet. Partiet kom med et ændringsforslag, der indskrænkede mulighederne for at få tilskuddet og reducerede beløbet.

Ændringsforslaget blev dog stemt ned, og med støtte fra Venstre, De Konservative og DF kom det oprindelige forslag igennem. Dermed har kommunens børnefamilier nu muligheden for at få et tilskud på 85 pct. af den billigste driftsudgift i et dagtilbud. Tilskuddet til hjemmepasning kan lade sig gøre, fra barnet er 26 uger, og familien kan højst få tilskud til pasning af tre børn i eget hjem.

mh