Tre år efter folkeskolereformen har 84 af landets 98 kommuner givet skolerne lov til at rulle centrale dele af folkeskolereformen tilbage. Her må skolerne nemlig afkorte netop skoledagens længde, den varierede undervisning og lektiehjælpen. Det skriver DR Nyheder.
Muligheden for at korte skoledagen af er beskrevet i folkeskolelovens paragraf 16b som noget, kommunen kan godkende i 'helt særlige tilfælde.' Det fungerer i praksis mange steder sådan, at beslutningen er uddelegeret til den enkelte skole, som træffer beslutningen. Dermed kan kommunalpolitikerne ændre den folkeskolereform, som Christiansborg-politikeren rullede ud i 2014 - og det gør det sværere at nå det, man gerne ville med den nye folkeskole, siger Claus Holm, institutleder på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.
Men når muligheden for at korte skoledagen af bliver brugt i så mange kommuner, så er der reelt tale om, at man skiller folkeskolereformen ad, mener skoleledernes formand, Claus Hjortdal. Han mener, at det er en 'gummiparagraf', som man kan bruge efter forgodtbefindende. Han frygter, at skolen ikke kan lykkes med det løft af eleverne, som var hele formålet med skolereformen, og retter en skarp kritik af, at så mange af hans egne medlemmer skærer ned på skoletiden.
Læs hele historien på DR Nyheder
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
