De seneste to årtier har en række kommuner lagt navn til store, principielle retssager om svigt af børn. Før 2017 var der dog mulighed for, at kommuner kunne afvise mange af sagerne. I retten kunne de henvise til overskredne forældelsesfrister og lukke sager ned.

For fem år siden afskaffede et flertal i Folketinget dog fristerne, så flere sager om svigt bag hjemmets fire vægge kunne prøves.

Og siden da er erstatningssager dukket op over hele landet, hvor kommuner bliver sagsøgt for blandt andet at krænke menneskerettighederne ved ikke at leve op til deres ansvar. Nu gælder det om at få etableret en fast retspraksis.

Og det er faktisk i alles interesse, at der bliver ført flere sager mod kommuner, så praksis bliver etableret, siger advokat Mads Pramming, der selv har ført flere af sagerne, til Kommunen.dk.

- Lige nu er vi i gang med at afprøve den nedre grænse for, hvad der er en krænkelse af menneskerettighederne. Grænsen er vigtig at finde. Det betyder noget for, hvor mange sager der kan blive forligt, men det kommer også til at slå kommunernes ansvar for at forhindre svigt fast, siger han.

Mere forligsvillige kommuner

Mads Pramming mener, at jo mere forligs-villige kommunerne er, jo billigere vil det også være for kommunerne.

- Vi ved nogenlunde, hvor grænserne er i de alvorlige sager. Hvis vi kommer med en ny Tøndersag, så kan kommunerne godt se, at de skal indgå forlig. Men vi kan ikke forlige ved de her nedre grænser endnu, siger han.

For kommunerne vil en fast retspraksis også betyde, at de ikke skal bruge mange penge på forsvar i retssager.

- Det er mere skånsomt med et forlig, hvis man kan det. Beløbet er typisk på 300.000 kroner i de her sager. Men ved en retssag skal kommuner jo også bruge mange penge på advokater og betale sagsomkostninger oveni, hvis de taber.

- Mine klienter får ikke deres barndom tilbage. De gør det ikke for pengene skyld. Sagerne handler om, at kommunerne anerkender deres svigt og siger undskyld til dem.

Læs hele historien på Kommunen.dk.

Strøm af erstatningssager slår kommunens ansvar for omsorgssvigt fast