dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Jens Dresling, Polfoto.

Stresset Maja Panduro dropper Folketinget

Socialdemokraternes tidligere politiske ordfører vil ikke genopstille ved næste valg
9. SEP 2016 9.19

FOLKETINGET: Socialdemokraternes tidligere politiske ordfører Maja Panduro forlader Folketinget ved næste valg, meddeler hun på Facebook. Hun har været sygemeldt med stressforårsaget depression og angst siden foråret, og det er de tiltagende spekulationer om et efterårsvalg, der har fået hende til at melde fra overfor sin opstillingskreds Randers Syd.

- Jeg ønsker ikke at sætte min kreds og alle de frivillige i den situation at skulle stå midt i en pludselig valgkamp uden kandidat eller med en kandidat der er ukampdygtiggjort, skriver hun. Hun tilføjer, at hvis et folketingsvalg ligger længere ude i fremtiden, vil det være hende 'en stor personlig sejr' over sygdommen at vende tilbage for resten af valgperioden.

Maja Panduro var byrådsmedlem i Randers siden KV05 og kom i Folketinget i 2009 på det ledige mandat efter Svend Aukens død. Hun blev genvalgt med overbevisende stemmetal ved FV11 og FV15 - så overbevisende at hendes partirival i Randers Nordkredsen, Torben Hansen, var tæt på exit ved FV11 og ikke genopstillede ved FV15 for i stedet ved KV13 at blive valgt til Randers Byråd, hvor han nu går efter borgmesterposten ved KV17.

I Folketinget var Maja Panduro først socialordfører og dernæst i SR-regeringens sidste tid politisk ordfører. I marts i år fortalte hun efter 'en dybere indånding' i en efter eget udsagn grænseoverskridende Facebook-opdatering åbent om sin sin sygemelding, fordi hun fandt det 'nødvendigt, at nogle af os gør det, hvis vi skal tabuerne og skammen til livs'.

For blot en uge siden meddelte hun i en nu opdatering, at det 'går fremad', men at en raskmelding stadig har lange udsigter, og torsdag aften kom så meddelelsen om, at hun ikke genopstiller ved næste folketingsvalg, hvornår det så måtte komme. Hun er i Folketinget erstattet af Malte Larsen, tidligere byrådsmedlem i Randers og før da Norddjurs og Nørre Djurs.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/stresset-maja-panduro-dropper-folketinget

GDPR