Én telefon er nok, også i valgkamp:
Strenge regler for politisk brug af kommunal it blødt op

Indenrigsministeriet er vendt på en tallerken i spørgsmålet om byrådsmedlemmers brug af diverse kommunalt it-grej i den del af deres politiske arbejde, der handler om valgkamp. I et notat fra februar blev det meget firkantet slået fast, at det må valgte politikere ikke, men efter en protest fra KL hedder det nu i endnu et notat, at det vil "kunne ses bort fra fordele, som må anses for bagatelagtige i betydning og værdi".

Fordelen, der er tale om, gælder i forhold til byrådskandidater, der ikke i forvejen er byrådsmedlemmer og derfor ikke udstyret med kommunalt it-grej, og det var den, der i det oprindelige notat fik Indenrigsministeriet til at konkludere, at det udleverede kommunale it-grej er forbudt område, når det kommer til valgkamp.

Det ville i givet fald gælde brug af en kommunal mobiltelefon til at foretage opslag på sociale medier, herunder med selfies, og taget for pålydende ville alle byrådsmedlemmer derfor skulle skifte mellem to mobiltelefoner alt efter formålet. KL fandt en sådan praksis vanskeligt administrerbar og stillede i en henvendelse til indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) en række delvis retoriske spørgsmål om sagen:

"Skal medlemmerne eksempelvis installere to internetforbindelser i hjemmet og have to telefoner? Hvornår går et politisk møde med borgerne fra et normalt politisk møde til et møde, som må betragtes som valgkamp, og skal medlemmet i den forbindelse så skifte udstyr?" hed det i brevet, hvor KL også skrev, at "da ministeriets konklusion ikke er i trit med den digitale virkelighed".

Det skal også være praktisk

Ministeren svarede ikke på dette, men i stedet har ministeriet i sit nye notat om sagen foretaget en "uddybning og nuancering af notatets konklusion", som det hedder indledningsvis. Efter tre siders opsummering og gennemgang af, hvilke slags it-grej der må regnes som standardudstyr for politikere og privatpersoner, når det nye notat frem til, at "væsentlige praktiske vanskeligheder kan begrunde brug af kommunens it-udstyr" i visse situationer, før det på side fire konkluderes, at "adskillelsen mellem privat brug og brug i valgkamp skal være praktisk mulig og praktisk rimelig".

På notatets femte og sidste side slås det fast, at det er op til det enkelte byrådsmedlem selv at overholde de nu ikke længere særlig konkrete regler. Det hedder direkte, at der ikke er tale om "en pligt, der i forhold til medlemmet kan påses af det kommunale tilsyn", og kommunen skal derfor ikke foretage sig andet end at gøre byrådsmedlemmerne bekendt med reglerne.

KL oversætter dette til, at "politikere og administrationerne i alt ovevejende grad ikke skal foretage sig yderligere", så længe der ikke stiles andet til rådighed end "almindeligt anvendt it-udstyr - mobiltelefon, internetforbindelse, tablet, computer og printer". Altså kort sagt samme retstilstand som før Indenrigministeriets første notat.