TV2 Danmark har med onsdagens regnskab for første halvår af 2017 leveret, hvad virksomheden selv kalder 'et historisk godt resultat'. Resultatet før skat viser 178 mio. kr. imod 24 mio. kr. i samme periode året før - en stigning på mere end 150 mio. kr.
Ifølge TV2's administrerende direktør Merete Eldrup er der ingen platforme, der har ført til underskud. Overskuddet det første halvår blev især genereret af den digitale flade og reklamer.
- Vi har overskud over det hele. Der har været rigtig god gang i reklameomsætningen og i vores streamingtjeneste TV2 Play, hvor der er flere kunder, og folk også køber større pakker nu end tidligere, siger hun. Selv om mange rykker væk fra flow-tv, er det ifølge Merete Eldrup kun hovedkanalen TV2, der ikke genererer det store overskud. Alle de andre kanaler og især TV2 Sport og TV2 News tiltrækker mange seere.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.