Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Støttepartier springer fra genforhandling af epidemilov

KORT NYT23. FEB 2021 12.37
TEMA: Corona

Regeringens støttepartier er sprunget fra at ville støtte et ændringsforslag til epidemiloven, så regeringen blev pålagt at revidere den senest 15. oktober i år, skriver Politiken. Venstre havde ellers i går samlet et flertal udenom regeringen, men i dag slog regeringen tilbage med en mindre indgribende model, så loven nu blot skal evalueres.

- Enhedslisten, Radikale og SF har lavet tillægsbetænkning sammen med regeringen, hvor loven evalueres til efteråret, hvorefter vi forpligter os til eventuelle behov for ændringer. Forskellen er, at vi ikke skal starte med genforhandling af en ny lov om mindre end to måneder for at nå en ny lovproces, skriver SF's sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen i en sms til Politiken.

Netop processen er årsag til støttepartiernes kovending. De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, siger nu, at han havde misforstået omfanget af den revision, Venstre foreslog.

Ritzau