
SJÆLLAND: En fjerdedel af prisen på Femernforbindelsen skal komme fra EU. Sådan har regeringens planer lydt indtil videre. Men den pulje, hvor pengene skal komme fra, risikerer at blive beskåret kraftigt ift. EU-Kommissionens udspil. Det advarer en af de ledende EU-parlamentarikere nu imod.
- Dette er, hvad jeg kalder det værst tænkelige scenarie, siger den svenske socialdemokrat Göran Färm til Sjælland EU Nyt.
EU-Parlamentet har vetoret over for den syvårige budgetramme fra 2014-2020 (MFF'en), som EU-landene er i gang med at forhandle på plads. Som budgetudvalgets ordfører på infrastrukturpuljen Connecting Europe Facility (CEF) spiller Göran Färm en vigtig rolle i EU-forhandlingerne. Det er dog transportudvalget, der har det primære ansvar for investeringerne, der skal gøre det nemmere at fragte varer og mennesker rundt i Europa.
Problemet er, mener Göran Färm, at ingen gruppe af EU-landene for alvor satser alt på et bræt for EU-støtten til forskningen og infrastrukturen. Der er en gruppe af lande, der støtter regionalstøtten. Og en gruppe af lande, der støtter landbrugsstøtten. For en tredje gruppe – heriblandt Danmark – er det vigtigt at få et stramt EU-budget, så landene ikke skal betale så mange penge til EU. Det er altså et dårligt scenarie for udsigterne til et boost af infrastrukturen i Europa.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.