dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Støtte på 58 mio kr. skal udvikle grøn turisme og tiltrække internationale gæster

15 ansøgere har fået tildelt i alt 58 mio kr. til at udvikle grønne turismeoplevelser og tiltrække flere internationale gæster. Se projekterne her:
26. JUN 2022 9.20

Efter corona er de internationale gæster ikke vendt tilbage i samme antal som før corona, og det vil Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse lave om på med en ny uddeling af støttemidler. 

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har på et møde 21. juni valgt at støtte i alt 15 turistprojekter med 58,4 mio. kr. Støtten skal gå til grønne projekter og til at tiltrække flere internationale turister.  

H. C. Østerby, borgmester i Holstebro Kommune og medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, mener at fokus på grøn og bæredygtig turisme er vejen frem til at vende udviklingen.

- Vi ved, at turisterne i stigende grad efterspørger grønne og bæredygtige turismeoplevelser. Dem skal vi blandt andet udvikle nye outdoor-aktiviteter og nye, grønne fødevareoplevelser til, og det er meget positivt, at så mange projekter går i den retning, siger han i en pressemeddelelse. 

Bestyrelsen havde modtaget 22 ansøgninger. Den uddelte støtte ligger på mellem 1 og 12,5 mio. kr. 

Storbyturismen får også støtte

Pengene går til projekter til lokale og tværgående turismeprojekter over hele landet.

Blandt ansøgerne var blandt andet Destination Vesterhavet, der nu har fået tildelt otte mio. kr. til en fremtidssikring af turismen. Organisationen vil i projektet forsøge at indhente de 1,7 mio. tabte tyske overnatninger som følge af corona og fremtidssikre turismen ved Vesterhavet gennem grønne tiltag.

Det skal blandt andet ske ved blandt andet bæredygtig erhvervs- og destinationsudvikling, data og analysearbejde, international markedsføring og digitalisering, lyder det i projektbeskrivelsen. 

Også storbyturismen har fået tilddelt penge.

Projektet Cities for Culture fra Wonderful Copenhagen er et samarbejde mellem destinationsselskaberne i Aarhus, Odense og København, hvor Aalborg også er med som observatør. Projektet har fået tilddelt 12,5 mio kr. og skal skabe internationale konkurrencedygtige kulturdestinationer, som bidrager til den bæredygtige udvikling. 

Se alle projekterne herunder eller læs projektbeskrivelserne hos Erhvervsfremmebestyrelsen

De 15 turismeprojekter: 

Destination Trekantområdet: Let’s Meet Again – Innovation og markedsføring af erhvervsturismen i Destination Trekantområdet og VisitHerning

Tilsagnsbeløb: 1.794.500,00 kr.

Visit Sydsjælland-Møn A/S: Outdoor-culture: Nye sæsoner og målgrupper

Tilsagnsbeløb: 1.550.000,00 kr.

Destination Trekantområdet: Regenerativ turisme på verdenskortet - lærende oplevelser og forbedringer over, under og ved havoverfladen i Naturpark Lillebælt

Tilsagnsbeløb: 1.468.000,00 kr

Destination Kystlandet: Længe Leve Horsens Fjord

Tilsagnsbeløb: 2.500.000,00 kr.

Destination Vesterhavet: Destination 2.0 - Bæredygtighed, rekruttering, data og digitalisering - Genopretning efter COVID-19 og fremtidssikring af turismeerhvervet i Destination Vesterhavet

Tilsagnsbeløb: 8.284.700,00 kr.

Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme: Naturnætter Tilsagnsbeløb: 4.215.080,00 kr.

Destination Vadehavskysten: Kultur, natur og erhverv - nye turismeformer i og omkring Esbjerg Havn

Tilsagnsbeløb: 1.637.530,00 kr.

Wonderful Copenhagen: Cities for Culture

Tilsagnsbeløb: 12.500.000,00 kr.

Wonderful Copenhagen: Udvikling og markedsføring af World Capital of Architecture 2023

Tilsagnsbeløb: 4.000.000,00 kr

Destination Sønderjylland: Grøn Camping og Outdoorferie

Tilsagnsbeløb: 1.832.844,80 kr

Destination Fyn: Udviklingsplan for Fyn og Øerne

Tilsagnsbeløb: 2.966.225,20 kr.

Destination Limfjorden: Databaseret oplevelsesklynge - forstå kunderne på tværs af klyngemedlemmerne post corona

Tilsagnsbeløb: 1.002.500,00 kr.

Destination Nordvestkysten: Power to eXperience - Vejen til en lokal og bæredygtig helårsturisme

Tilsagnsbeløb: 6.000.000,00 kr. 

Food Organisation of Denmark: Grøn velsmag som sund forretning

Tilsagnsbeløb: 3.000.000,00 kr.

Destination Nord: Stærke oplevelsesprofiler med international attraktionskraft

Tilsagnsbeløb: 5.693.375,00 kr.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/stoette-paa-58-mio-kr-skal-udvikle-groen-turisme-og-tiltraekke-internationale-gaester

GDPR